/media/6638/bog_jakobworre_258.jpg
Foto: René Bang

Tag Waltherånd med hjem

40 år går ikke stille forbi, og der har været så utroligt mange historier gennem de mange år, hvor Danmarks smukkeste skov har lagt skovbund til Danmarks smukkeste festival. Og nu kan du få mange af dem med hjem.

Af: Brian Mogensen
11. august 2019

Hvis ikke du har hørt, at det er jubilæum i år, så har du tydeligvis tilbragt tiden på Smukfest med at høre musik og hænge ud i barer. Absolut også et fornuftigt valg, men også lidt ærgerligt, hvis det betyder, at du er gået glip af nogle af de mange forskellige former for jubilæumshurlumhej. Heldigvis er der en chance for at indhente noget af det forsømte. 

Som for eksempel nogle af historierne fra Vores Bar (medhjælpernes bar)? Altså, dem som ikke bliver i Vores Bar? Eller hvad med dengang Sarah og Joachim blev gift i Stjernen? Du må heller ikke gå glip af historien om Fatboy Slim og de seks forboldtruthorn. 

40 års Smukfest kan ikke passere forbi uden at efterlade en historie eller to...tusindvis. Og nogle af dem kan du nu opleve i jubilæumsbogen, Waltherånd, der er til salg i Smukshoppen. Bogen er en indbunden moppetrold på over 200 sider med nogle af de mange skønne billeder, der er blevet taget gennem tiden, helt tilbage fra det første år på Smukfest. 

Kreativiteten er virkelig i højsædet, og rundt omkring i bogen finder du indlægskuverter med genoptrykte minder i papirsform fra de sidste 40 år og tiden før. Det er et stykke Smukhistorie i sig selv, og der er timer af underholdning. Så hvis du lider af lidt tidlig mandagsblues, er Waltherånd en rejse tilbage til tiden i bøgeskoven, hvor du er omgivet af musikken, vennerne, de frivillige, kærligheden og historierne. 

 

Se kontaktoplysninger