/media/7019/ikke-navngivet-1.jpg
Foto: Allan Høgholm Henriksen

Tak for et brag af et jubilæum

Så er det den tid igen. Det er søndag, og vores 40-års jubilæum er slut. Vi er glade, trætte, overvældede og fulde af kærlighed til jer allesammen.

Af: Brian Mogensen
11. august 2019

Smukfest er en kakofoni af lyde. De fleste tænker nok, at det skal en musikfestival da have. Men hvis man lytter nøje, er der mange andre lyde herude i skoven.

I ugerne op til festivalstarten er det lyde af maskiner. Dem der bevæger materialer rundt i skoven, og dem der monterer dem, så de står fast. Det er lydene af mennesker, der er arbejder for at skabe et brag af en festival.

Siden sidste søndag har det været lyden af fest. Det er lyden af Live Camp, og de nye stjerner på den danske musikscene. Af hundredevis af camps på KærligHeden og lyden af ølflasker, der klinker i fællesskål. Det var manglen af lyden af Silent Disco. Det var lyden af Caspers Kanoræs, Erotiske Noveller og de mange andre ting, der foregår herude.

Onsdag startede lydene med glade mennesker, der strømmede ind på pladsen, for at fejre Smukfests 40 års jubilæum.

Der var lyde fra en stjernekavalkade af danske navne, da Jubilæumskoncerten Vol. III henrykte masserne. Og det har været lyden af Robbie Williams. Af Calvin Harris og Martin Garrix. Af 30 Seconds to Mars, Ziggy Marley og mange mange flere. Det har været lyden af koncerter og finurligheder og pjat og gøgl.

Det har også været lyden af regnvand på teltdugen, og lyden af glæde, når solen kiggede frem. Det umiskendelige plisk-plask af sko i regnpytter og swishet af plastic-regnslag, der tages af og pakkes væk. Det har været lyden af kys og af kram. Af kolde og hede nætter. Af kærlighed og fællesskab og vennerne og alle de gode folk, der slet ikke vil være foruden alle disse lyde.

I dag er det lyden af søndag. Den bringer en ny lyd. Lyden af ”Farvel”. Af ”Vi ses”. Af ”På gensyn.”

Og inde i hver eneste af os, er der en lillebitte lyd af et hjerte, der knuses over, at det igen er ovre. At vi skal undvære jer. At vi ikke skal vågne op og lave fest til jer - og sammen med jer.

Lige efter den kommer en anden lyden. Det er den lyd, vores hjerter laver, når de samler sig selv og vokser sig store og stolte, ved tanken om at vi skal lave det hele igen lige om lidt.

Det er lyden af vores kærlighed til jer. For I er smukke, og vi elsker jer, hver og én.

Men i morgen er det uge 33, og når de sidste kasser er pakket væk, lader vi lydene forstumme for en stund. Nyd roen, mens den varer. Før I ved af det, starter alle lydene igen.

Vi ses igen næste år – til flere lyde, fællesskab, fest, frivillighed, antidagligdag, glæde og kærlighed.

Se kontaktoplysninger