/media/4648/kdr_smukfest_under_stemning_kaerligheden_31_kaerlighed_2017_8tdnj15raj.jpg

Opmærksomhed i blæsten

Natten til fredag og denne morgen har der været usædvanligt kraftige vindstød. Et indgangsparti er væltet på KærligHeden, og vi sikrer i øjeblikket hele festivalområdet yderligere mod vind og vejr.

Af: Randi Rehmeier
10. august 2018

DMI melder, at stormen Johanne er et regulært stormlavtryk med vindtryk lige under orkanstyrke. Det er kun set 8 gange før på denne årstid og er altså usædvanligt barskt blæsevejr! Ifølge meterologerne vil vinden aftage omkring middag i dag, fredag.

Denne morgen omkring kl. 7 væltede vores indgangsportal på KærligHeden. Et stille tidspunkt for campisterne, men i nærheden var to frivillige campingvagter, der kom lettere til skade, de blev begge kørt til tjek på Horsens Sygehus, og er udskrevet igen. Opdatering 11.30: Grundet systemfejl på Horsens Sygehus har Smukfest fejlagtigt fået den melding, at begge unge kvinder er udskrevet igen. Den ene har brud på bækkenet, men er stabil og i behandling.

Området omkring portalen er nu undersøgt nu af myndighederne, og vi er i fuld gang med at rydde op derude og  sikre os, at alt andet der er bygget i skoven står fast og klarer dagens blæsevejr. Pas godt på hinanden derude!

Opdateres.

Se kontaktoplysninger