/media/9214/tpp14144-theis_poulsen.jpg
Foto: Martin Gorritzen

Festivalens frivillige har en fest

Smukfest er båret af frivillige. De skal arbejde mellem 24 eller 42 timer, afhængig af om timer ligger under eller før og efter festivallen. Kan det betale sig?

Af: Chiara Bastian Storm
5. august 2022

Peter Friis sidder på Loftets terrasse og får en fadøl med sin kæreste. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at stedet var et menneskeliggjort åndehul i en træstamme.

Uanset hvor man retter blikket hen, kan man kun få øje på grønne bøgeblade. Det eneste, der afbryder den grønne natur er de lyskædebeklædte træplanker, der danner terrassen. Og de frivilliges stemmer, der summer i baggrunden. Og ja… måske også duften af fadøl.

Loftet er et samlingspunkt for frivillige. Her kan de komme og slappe af i sofaen eller drikke en øl og hamre søm i en træstub på terrassen. Stedet er et helt centralt sted for Peter Friis.

”Loftet er vores primære samlingspunkt,” siger Peter Friis og peger på sin kæreste, Charlotte Grøndahl, der sidder på den anden side af det smalle bord.

De har været frivillige sammen i 14 år, og de oplever at være en del af et helt unikt sammenhold som frivillige.

”Det her er et sted, hvor man støder ind i hinanden, og det ender i et kram,” siger han.

Vores bar

Ved siden af The Hood finder man medhjælperpladsen. Her kan man købe en hotdog og en fadøl til den nette sum af 50 kroner tilsamman. Man finder også Vores Bar. Det er her medhjælperne fester i fritiden.

Rasmus Harub arbejder med lys i Vores Bar. Han har oplevet, at det ikke har været til at finde en ledig siddeplads på medhjælperpladsen, fordi der har været så mange mennesker.

”Det var helt særligt mange mennesker til vores opstillingsfest i tirsdags, og jeg regner med, at det bliver det samme til afslutningsfesten i morgen. Men hvor mange, der er herinde, handler selvfølgelig om, hvad der sker på pladsen,” siger han.

 

Formandsfri

De frivillige arbejder mange timer, men formændene for de frivillige tager en ekstra tørn. Og det skal de belønnes for.

Formændene har et roligt loungeområde, der bedst af alt kan beskrives som en oase. Der er tippier med kulørte lamper, små parasoller man kan sidde under og et skilt med teksten: ”Når intet er godt nok”.

Den sætning er Anja Nyekjær enig i. Hun har arbejdet som kok i Formandsfri de sidste otte år, og hun er med til at sørge for, at der er gratis måltider til formændene tre gange om dagen.

”Vi vil så gerne vise formændene, hvor taknemmelige vi er for dem,” siger hun og smiler.

Om du er formand eller frivillig, sætter Smukfest helt vildt pris på dig, og de lægger ikke skjul på det. Om det er timerne værd for at få en billet, kan kun du finde ud af.

Men hvis du spørger os, er svaret ja.

Vil du være med til at lave verdens bedste festival, så tjek de spændende opslag på www.smukcrew.dk

 

 

Se kontaktoplysninger