/media/3503/download-10.jpg

Smukboldsejr sender Angora til Vietnam

I en storm af hujen og bifald sprang Smukbold-vinderne, Drengene fra Angora, i en jubelekstase. De havde vundet turen til Vietnam.

9. august 2017

I en ekstase af jubelråb, konfetti og champagnesprøjt indtog Angora-drengene førstepladsen til Smukboldfinalen på KærligHedens Mark 2. Holdet havde netop slået Hogwarts’ elite i et tæt opgør, men de seks cykelentusiaster tog sejren – hvorefter de tredive sekunder senere gav krammere til de slagne Harry Potter og Co.

”Vi havde forberedt os godt, men slet ikke på at vinde,” siger Markus Kragh (på banen kendt som den hollandske sprinter Pim de Keysergrath).

Opskriften på sejr lyder ifølge ham på ’mange møder, mange øl – og lidt rom og cola’. For Kragh og flere andre i truppen er det samtidig første gang, de deltager i Smuktraditionen, men alle spiller håndbold sammen i AGF.

Jesus, julerejsen og kampen fra kosteskaft
Efter den tætte finale gik andenpladsen til Harry Potter og troldmandsverdenen, der dog ikke helt vandt publikums gunst, mens hold Jesus og Bamses Julerejse delte tredjepladsen. De gik stadig fra pladsen med præmier fra både Royal Unibrew, Hummel og andre af festivallens legekammerater.

Ud over bobler og stående bifald, gik Angoraholdet fra sand til græs med en rejse til Vietnam i bagagen – men Markus Kragh spår dog træning for cykelholdet;

’Vi skal lige have trænet benene lidt inden,’ siger han med et smil.

Team Easy On

Foto: Jakob Worre

Se kontaktoplysninger