/media/4672/tq2a5031_0.png
Foto: Tina Leegaard Dyrving

Søbadet fuldender festivaloplevelsen

Søbadet giver dig det, du ikke vidste, du ønskede dig. Vi ses ved vandet!

Af: Clara Bruun
10. august 2018

Går du i pendulfart mellem KærligHeden og Skoven og trænger til at ryste posen og få en anderledes festivaloplevelse? Så er Søbadet, hvad du søger!

Vi mennesker har tendens til at få vaner – og sidde fast i dem – selv når vi er på festival. Derfor synes vi, at du skal prøve noget nyt i dag. Tag til Søbadet og besøg de gøglede hoveder på Krammefabrikken eller besøg de hollandske kunsteneres escaperoom, og bliv indhyllet i en fremmed verden.

Disse oplevelser er blot et smalt udpluk af, hvad Søbadet kan byde på. Her er samværet, nærværet og fællesskabet i højsædet.

Hele Søbadet er blevet nytænkt og gentænkt sidste år. Der er skruet helt op for kvaliteten – både hvad angår underholdning og spisning. Madboderne er håndplukkede, og råvarerne er lokale. Det er én stor kvalitetsfest.

Søbadet prøver at fuldende din festivaloplevelse med masser af overraskelser, der popper op over alt ved søen. Kom både dine venner og det gode look nærmere hos ’Klip din ven’ og vov dig dig ud på et paddleboard til combisports stand up-paddling. Her er der skruet ned for festen, og op for alt det, du ikke får i hverdagen.

Telia og Smukfest er ved Søbadet gået sammen om, at lægge mobilen på hylden og kigge hinanden i øjnene igen. Mens du ser på nogle af Ulrik Myrtues kunstværker, ligger din mobil til opladning hos Telia, hvor de afspritter den, og gør den klar til dig. Så kan du nyde Søbadet uden forstyrrelser fra mor, der spørger, om du er okay.

Find Søbadet under markeringen 203a på kortet og bliv overrasket over, hvad Smukfest også er.

 

Se kontaktoplysninger