/media/3787/header_bestyrelse18.jpg

Festivalår med overskud

En ny bestyrelse er konstitueret efter årets Generalforsamling i denne uge. 2017 blev et stærkt festivalår –
og med et flot økonomisk overskud.

24. januar 2018

I denne uge, mandag den 22. januar, afholdte Skanderborg Festivalklub foreningens årlige Generalforsamling på Capri i Skanderborg. Alle foreningens 15.000 medlemmer har adgang til det fineste festivaldemokrati denne aften, hvor en bestyrelse vælges ind, der berettes fra festivalåret og årets regnskab gennemses og godkendes. Det er her, man kan stille spørgsmål og høre om tankerne bag festivalen. 228 valgte at møde op, super flot!

2017 blev et rigtigt flot økonomisk år for Skanderborg Festivalklub. #SMUK17 og de øvrige aktiviteter i det forgangne år gav samlet set et overskud på 4,7 millioner kroner. Altså et rigtigt flot år økonomisk. Knap én million kr. overføres til Smukfonden, resten til Smukfest 2018 og jubilæumsåret i 2019.


BESTYRELSEN

Den nye bestyrelse for Skanderborg Festivalklub konstituerede sig efter generalforsamlingen mandag. Bestyrelsen er fra venstre: Flemming Dybbøl (kasserer), Poul Martin Bonde (formand), Mads Laumann, Franz Skaaning (suppleant), Thomas Ory, Anne Holme, Morten Riisgaard-Dam, Henrik Høj Pedersen (suppleant) og Frank Møller Worch (næstformand).

Se kontaktoplysninger