/media/3614/header_fiat2.jpg

Var det noget med en ny bil?

Er du træt af rejsekort og våde cykelture, så har du nu mulighed for at købe en vaskeægte Smukfest-bil!

Af: Amanda Blak Jagd
21. juni 2018

Sidste år stillede Lindholm Biler en Fiat 500 til rådighed for nogle heldige Smukfest-konkurrencevindere, der hver især kunne låne den i en måned. MEN først skulle bilen liiiige krydres med noget festival. Og krydret blev den!

Den lille, fine bil emmer af antidagligdag: Den er nemlig håndmalet af Galleri Grisk fra Aarhus. Under Smukfest 2017 gav kunstnerne Treze og Malakkai bilen en ordentlig omgang kunstfærdig kærlighed – den er helt unik! 

Siden da har den sammen med nogle heldige konkurrencevindere kørt landevejene tynde. Den har været hele vejen fra Skagen til Berlin, besøgt morfædre i Holstebro og stået perfekt parkeret på Trøjborgs smalleste parkeringspladser. Den har altså prøvet lidt af hvert den lille dyt. 

Og nu kan det blive din. Smut ind på Lauritz.com og giv dit bud. En lille dejlig bonus er, at Lindholm Biler har valgt at donere overskuddet fra salget til Smukfonden - så du får altså ikke kun en ny bil, men hjælper også en masse gode mennesker med deres hjertesager. Vi krydser fingre for dig! 

 

Se kontaktoplysninger