Festivalens bestyrelse har afsat 200.000 kr. om året til at støtte kulturelle og almennyttige arrangementer, først og fremmest i Skanderborg Kommune. Her kan du læse, hvordan du kan ansøge om opbakning til dit projekt hos Smukfest
I formålsparagraffen for Skanderborg Festivalklub hedder det bl.a.:
"Efter evne at (…) yde økonomisk støtte til kulturelle og almennyttige arrangementer, fortrinsvis af musikalsk karakter, og herigennem styrke aktiviteter indenfor Skanderborg Kommune"
Til at opfylde disse formål har festivalklubbens bestyrelse afsat i alt 200.000 kroner årligt. Udover kontant støtte kan festivalklubben også i særlige tilfælde støtte med lån af udstyr og/eller fordelagtig brug af festivalklubbens faciliteter som eks. Capri, Walthers Musikcafe eller KærligHeden.
Ansøgninger om støtte stiles til:
Skanderborg Festivalklub
Att: Bestyrelsen
FØLA
Birkevej 20
8660 Skanderborg
Sendes enten med almindelig post eller pr. mail til: info@smukfest.dk
Vær opmærksom på, at ansøgninger til projekter der fortrinsvist henvender sig til borgere under 30, behandles af unge-gruppen i Walthers Musikcafe, mens øvrige ansøgninger behandles af bestyrelsen i Gamle Walther.
OBS: ansøgning til arrangementer skal være Smukfest i hænde senest to måneder før afholdelse af begivenheden.