/media/3591/header_udsigten1.jpg

Oplevelser til den nysgerrige

Nogle skyller hjernecellerne ud på Smukfest – andre vil hellere stimulere dem (begge dele er også ok). Heldigvis har vi også masser af underholdning til jer klåge typer, så der er nok at give sig til, når alle jeres venner er faldet i et øl-hul.

I 2017 startede vi snakkescenen, Udsigten, som med foredrag, diskussioner og anden underholdning af den mere intellektuelle skuffe kan give et åndeligt løft til låget, som vi siger! 

Her bliver der tale om nærmest eksistentielle valg, når der skal prioriteres mellem det bugnende musikprogram og Udsigtens bud på heftige debatter, sprælske samtaler og indslag nærmest udenfor kategori. Du kan glæde dig til samtaler og personligt valgte emner fra nogle af tidens mest krøllede (men velkørende!) hjerner. Vi sætter en ære i at sammensætte et program med snakke, du ikke kan overvære nogen andre steder – også i 2019. Se hele programmet for Udsigten i her ❤️ 

Hvis du vil med om bag maskinen, vi kalder Smukfest, kan du besøge Ambassaden, der gør det muligt for alle at komme helt tæt på planlægningen af festivalen. Her kan du tage en snak med nogle af de gæve mennesker, der sørger for at det hele kører rundt, dykke ned i Smukfests historie eller bare tage en stille og rolig øl sammen med de frivillige. På den måde skaber Ambassaden en tættere kontakt mellem initiativtagerne og Smukfests publikum.

Er du på udkig efter noget ny musik, så kan du trygt tage til Live Camp på KærligHeden, hvor den ene lækre up-coming kunstner efter den anden optræder søndag til tirsdag. Det er også på KærligHeden, at Dynaudio stiller deres åbne studie op, som kunstnerne fra Live Camp kan komme forbi og indspille et nummer i. Alt sammen til åben skue for nysgerrige musikelskere og andet godtfolk ⭐

Se kontaktoplysninger