/media/3264/header_pigme.jpg

Pig Me

Pig Me er en svinesti. Bogstavelig talt! Vi har nemlig forvandlet 20 frilands-grisehytter til svinelækre festival-suiter.

"Pig Me" er specialindrettede grisehytter, som holder regnen ude og hyggen inde! Med en placering blot en smut-tur fra festivalpladsen midt i den smukke skanderborgensiske natur, er Pig Me ikke helt så beskidte, som de måske lyder 🐷

Størrelse og indhold

En grisehytte a la Smukfest er cirka 6 m2. Der er redt op med dyner, puder og linned til to personer. Der er naturligvis indlagt lys og strøm, så du kan få nyt liv i din telefon, mens du selv lader op. Der er et stort vindue i endevæggen. Endelig kan alle hytter naturligvis aflåses, så dine ejendele er i sikkerhed, mens du fester igennem i skoven.

Placering

Pig Me ligger på campingområdet Skanderborghus med fem minutters gang til festivalpladsen. Som Pig Me'er bor du side om side med folkene fra CanSleep, og her er der ikke sparet på noget! På området kan I blandt andet nyde en lækker morgenmad og glæde jer over, at I har jeres helt egne og gode toiletter og bade. Og som om det ikke er nok, er der gratis genopfyldning af fire øl og to sodavand. Hver dag! 

Ankomst og adgang

I kan flytte ind i jeres grisehytte fra den 6. august kl. 14.00. Men du vælger helt selv, hvornår du er klar til at joine festen – din Pig Me grisehytte står kun og venter på dit selskab og ingen andres. 

Ligesom på de andre campingområder skal du have et gyldigt festivalarmbånd for at få adgang til Pig Me-området. 

Se kontaktoplysninger