/media/7326/boformsbillede.png

Præriehytte

På Skovlunden kan vi i 2020 præsentere en helt ny boform i bedste westernstil - tag godt imod Præriehytterne!

Boformer kan købes fra tirsdag den 3. marts 2020 kl. 10.00 på smukshop.dk 

Der går næsten helt westernstemning i den på Skovlunden, hvor et lille antal ekslusive Præriehytter sættes op for første gang i 2020.

Størrelse og indhold

En Præriehytte måler 2,4 meter i længden, 1,6 meter i bredden og er 1,9 meter høj. Det gør den ideel til 2 personer, men hvis I nu ikke er sådan nogle kæmpestore mennesker, så kan I sikkert godt klemme en tredje ind. Så sover I bare lidt mere tæt, men helt ærligt - det er da også hyggeligere... Bunden på Præriehytten er hævet, så du kan bruge det som stort opbevaringsrum. Den er sikkert 2,5 dåser Royal Pilsner høj - eller hvad der svarer til 30 cm. Præriehytten leveres samlet - og der følger naturligvis 2 madrasser med, som fylder hele gulvet, så I kan sove ekstra godt. 

Fantastisk placering

Præriehytterne er ikke bare komfortable, de er også smadder godt placeret. Skovlunden ligger kun fem minutters gang fra Sherwood. Du behøver altså ikke køre shuttlebus, men går i stedet ad en hyggelig sti igennem skoven, når du skal frem og tilbage. 

Ankomst og gæstfrihed

I kan flytte ind i jeres Præriehytte fra tirsdag den 4. august kl. 14.00. Men du må også gerne komme senere – hytten venter på jer. Den kan låses af, og alle har ret til lidt privatliv, men vær åben overfor nysgerrige Smuklinger på Skovlunden. Det er i Skovlundens ånd, fordi vi på Skovlunden fester ekstra samvittighedsfuldt og kærligt – overfor hinanden og miljøet. 

Se kontaktoplysninger