/media/3760/tipi_header.png

Tipi

Vi kender alle den klassiske tipi fra film og billeder, og nu kan du bo i en ikonisk, helt autentisk lærredstipi på Smukfest.

Der går næsten helt cowboyderåindijnaer i den på Skovlunden, hvor et lille antal fine lærredstipier igen i 2019 sættes op.

Størrelse

En Tipi måler 5,3 meter i diameter og er 3,1 meter høj i spidsen. Det gør den ideel til 4-6 personer, men I bestemmer selv, hvor mange I har lyst til at sove i ske. Man kan jo nemt få ekstra venner i Skanderborg i løbet af uge 32! Der er presenningbund i teltet, men ellers ikke noget interiør. Til gengæld findes der på Skovlunden en campingbod, hvor du kan finde alt det festivalgear, du har brug for – luftmadrasser, campingstole og så videre og så videre.

Fantastisk placering

Tipierne er ikke bare komfortable, de er også smadder godt placeret. Skovlunden ligger kun fem minutters gang fra Sherwood. Du behøver altså ikke køre shuttlebus, men går i stedet ad en hyggelig sti igennem skoven, når du skal frem og tilbage. 

Ankomst og gæstfrihed

I kan flytte ind i jeres tipi fra den 6. august. Men du må også gerne komme senere – tipi'en venter på jer. Jeres tipi kan låses af, og alle har ret til lidt privatliv, men vær åben overfor nysgerrige Smuklinger på Skovlunden. Det er i Skovlundens ånd, fordi vi på Skovlunden fester ekstra samvittighedsfuldt og kærligt – overfor hinanden og miljøet. 

/media/3767/ahe_smukfest_under_boform_skovlunden_loer_tipier_2017_sr25egqpdq.jpg
Se kontaktoplysninger