Scene
Udsigten
Showstart
onsdag 16:00
Er den kunstige intelligens kommet for at hjælpe os eller stjæle vores jobs? Hvor langt er vi fra at robotterne overtager kontrollen med supermagternes samlede atomarsenal? Og skal vi egentlig frygte at Arnold Schwarzenegger rejser tilbage i tiden for at gøre det af med vores forældre?
Fremtiden er lys, siger de kloge. Men der er også muligheden for, at den er et tog, der kører direkte imod os med høj fart. Et tog vi ikke kan standse.
Fremtidsforsker Preben Mejer og hjernenørd Louise Opprud afmystificerer sammen med Sofie Torp Kunstig Intelligens og afhjælper forhåbentlig frygten for maskinernes forestående overherredømme.
Eller også forbereder de dig på, hvordan du kan gå hjem og tale pænt til Siri, Alexa, Google og alle de andre, så du har en ven, når teknologi apokalypsen rammer.