BUTTER

Scene

EKKO

Showstart

Torsdag

Udsolgt - venteliste

Den danske producer BUTTER hører til en ny generation af elektroniske navne, der hurtigt har fundet vej til de internationale DJ-pulte.

BUTTER bevæger sig indenfor Bass House, og hans numre er kendetegnet ved markante baslinjer, klare melodier og drops, der rammer med det samme. Det har givet ham opbakning fra navne som Martin Garrix, Tiësto, Afrojack og Showtek, og samtidig sendt hans musik ud til et globalt publikum.

Med over 20 millioner streams og sejren i Spinnin’ Records’ Track of the Year i 2024 har han på kort tid skabt momentum omkring sit navn. Hans lyd balancerer mellem klubben og festivalpladsen. Den rammer i de tætte timer på dansegulvet, men er samtidig skabt til store scener, hvor bassen kan mærkes helt bagerst i publikum.

For Smukfest er BUTTER ikke et nyt navn. Han har tidligere spillet på Live Camp, hvor nye talenter fra vækstlaget får lov til at folde sig ud. Nu vender han tilbage til festivalen, denne gang på EKKO-scenen.

Hvis du ikk’ kan få nok BUTTER