Scene
Live Camp
Showstart
mandag 22:00
For sangskriveren Cyd Williams, startede det hele da han skrev soundtracks til serierne Grænser, Flokken og Centrum. Med sin indgående forståelse for de følelser og oplevelser, der er kernen af ungdommen, blev han modtaget med åbne arme og kyshånd, og siden har han arbejdet videre med at overføre dem emotionelle slagkraft til sine senere sange.
Det er ikke bare i teksterne og musikken, den forståelse skaber resonans hos publikum, for Cyd Williams er så afgjort også i stand til at tage empatien og forståelsen for de unge med i sine live-optrædener. Her handler det om nærvær og varme.
Det giver en ekstra dimension til den ellers kompetente og melodiske poppede indierock-genre, han igen og igen har vist, at han mestrer til fulde. Senest på EP’en Alt Vi Kan Drømme, der udkom tidligere på året.