Showstart
Torsdag
DeDerDrenge – eller DDD – er umulige at komme udenom. De har allerede taget TikTok med storm og imponerede stort på sidste års Live Camp på KærligHeden. Nu vender de tilbage til Smukfest for endnu engang at tænde op for festfyrværkeriet.
Fra den københavnske undergrund kommer rapperen Hjalte, forsanger Benjamin og producer Johan med dansksproget, ung hiphop med brede intentioner og referencer til pop, electro, drill og reggaeton. Med hits som ”Danser nu”, ”DDD”, ”Lad os” og ”Fald ned (feat. Mille)” er drengene blevet dem, alle snakker om. De har lavet hits til den populære ungdomsserie ZUSA, og cementeret sig som en uundgåelig del af den nye danske musikscene.
Du kan godt forvente fuld plade på feststemning, sved på panden og vilde beats, når DeDerDrenge indtager bøgeskoven.