Scene
Stjernescenen
Showstart
Torsdag 21:30
Vi har kysset til dem. Grædt til dem. Festet til dem. Og helt sikkert skrålet med på dem. Så når de første toner af “Silverflame” lyder, er vi allerede sendt ned ad Memory Lane.
Debutalbummet, Dizzy Mizz Lizzy, blev det mest solgte debut-rockalbum fra Danmark nogensinde med mere end 250.000 eksemplarer. Sangene har fulgt os gennem ungdom, fester, bilture og sene nattetimer. Og Tim, Martin og Søren har heldigvis fundet sammen igen, så vi kan nyde både de nyere hits og klassikerne med de fede riffs, heftige trommer og den intense vokal.
Der bliver fællessang til hits som “Love Is a Loser’s Game”, “Waterline”, “11:07 PM”, “Glory” og “Rotator” – og forhåbentlig også et genhør med 2016-hittet "I Would If I Could But I Can't" fra det platin-vindende album, Forward in Reverse. Og hvis du synes, pladerne var gode – så bare vent, til du oplever Dizzy fyre den af live!