Scene
Bøgescenerne
Showstart
Torsdag 19:00
Dodo & The Dodo's har leveret noget af det bedste danske 80’er-pop siden… ja 80’erne. Signatursange som ‘Giv Mig Hvad Du Har', 'Sømand Af Verden' og ikke mindst 'Vågner I Natten' lever i allerbedste velgående, årtier efter de ramte landet og hærgede hitlisterne.
Dodo & The Dodo's er historien om en flok 16-17 årige skolekammerater, der mødtes i en kælder nord for København med en klar mission om at skrive popnumre i særklasse. Intetanende om, at de en skønne dag skulle blive dansk folkeeje - tænk bare på den udødelige fodboldslagsang 'Re-Sepp-Ten' fra 1986, hvor Dodo Gad synger for i selskab med det daværende danske fodboldlandshold.
Med Dodo i front, et sprudlende orkester og hits nok til en hel aften, rammer bandet bøgeskoven til sommer med en kæmpe syng-med-fest. Det bedste her i verden sker med dig – så selvfølgelig skal du da med!