The Hood
fredag 12:00
Hvad er dit yndlingsnummer med Johnson? Med et fyldt bagkatalog af numre som Nasty, Teriyaki og Bawler Hele Dagen er der nok at vælge mellem. Og nu får du chancen for at fange dit – og andres – favorit. For rapperen er taget på Greatest Hits-tour, og han svinger også forbi bøgeskoven.
Karrieren begyndte på den lokale ungdomsklub i Aarhus. Her startede han i gruppen B.A.N.G.E.R.S. med L.O.C. og U$O, og i 00’erne var han blandt den flok af rappere, der har udstukket retningen for musikken herhjemme i Danmark. Det er westcoast-inspireret og lækkert, og det holder stadig den dag i dag.
Og når nu vi ved, hvordan Johnson ejer det hele, når han træder på scenen, er der rigeligt med årsager til at tage turen forbi Johnsons koncert, der helt sikkert byder på noget du kan genkende.