Showstart
Lørdag
Karoline Mousing er en af de nye stemmer, der skriver pop uden filter: Direkte, usødet og helt tæt på.
Det begyndte med singlen “Ulykkelig”, der eksploderede på TikTok, før den var officielt ude. Siden gik det stærkt: “Ser I Mig Nu”, “Urørlig” med Dos Santos og “Undskyld” sendte hende til tops på Spotify og ind på landets største playlister. Hun har været P3’s Uundgåelige, spillet udsolgte headliner-shows og taget turen fra Livecamp til hovedprogrammet på Smukfest.
Karoline er vokset op i Randers, og det kan mærkes: Hun pakker ikke tingene ind. Og hendes tekster indrammer kærlighed, tvivl og selvtillid, som du kender det fra virkeligheden.
På scenen står hun med overskud, attitude og en nærhed, der river publikum med. Nu er det Karoline Mousing, der er i centrum. Vi ser dig nu.