Scene
Stjernescenen
Showstart
Fredag 15:00
Vi kalder det kærlighed, når Lars Lilholt Band samler os på tværs af generationer i Bøgeskoven. For de kommer med de sange, der har fulgt os, formet os og været soundtrack til fællesskabet i årtier: “Kald Det Kærlighed”, “Onkel Christian”, “Fandens Fiol”, “Cafe måneskin” og “Den Hvide Dværg” er bare nogle af de hits, vi glæder os til.
Når Lars Lilholt Band tager deres fællesskabende folk-rock med i skoven, er de otte musikere på scenen, der kan deres håndværk på de håndspillede instrumenter. Violin, guitar, harmonika, fløjter og Lilholts historiefortælling sender som altid sangene ud over scenekanten.
Med 50 års erfaring er Lars Lilholt Band stadig et af de stærkeste livebands i Danmark. Så du kan roligt tage det yngre publikum med helt op foran – de er også vokset op med lyden af Lilholt.
Vi glæder os til fællessang i skoven med Lars Lilholt Band.