Livet ifølge Emil og Thomas

Scene

Udsigten

Showstart

onsdag 15:00

De kan slet ikke få nok af hinanden, Emil Thorup og Thomas Skov. Ugentligt vender de to venner verdenssituationen, livet og hverdagens små finurligheder i deres podcast. De taler om kærester og koner, sexliv og småbørns trummerum, strikketøj og arbejdsliv. Intet er for stort eller for småt.

Det er det heller ikke, når du kan opleve ’Livet ifølge Emil og Thomas’ i en liveversion fra  Udsigten på Smukfest. Her bliver festivalslivet dissekeret med humor, ærlighed, smil og glæde. Det skal handle om dejlige damer og dejlige mænd. Om øl og koncerter – og alle de historier, der bliver skabt i antidagligdagen.