Scene
Live Camp
Showstart
Tirsdag 18:00
Luca Stereo er en af de mest sprudlende nye stemmer på den danske musikscene. Med en energisk blanding af pop, selvironi og skæve refleksioner skaber han et musikalsk univers, hvor festen og eftertænksomheden går hånd i hånd.
Du træder ind i et legende univers med lidt mere at byde på, end du først kan mærke. Luca Stereo vender genkendelige situationer på hovedet, fx når han spidder kontrasterne mellem provinsen og København på singlen “Halbal i København” med JOSVA. Luca Stereo er svær at overse, og endnu sværere at stå stille til på LiveCamp.