Showstart
Lørdag
Han har solgt millioner uden et stort pladeselskab i ryggen. Og han kan stadig ikke holdes tilbage. Macklemore er multi-platin og Grammy-vinder og en af de få kunstnere, der beviser, at uafhængighed og global succes kan gå hånd i hånd. Med albummet The Heist fik vi megahits som “Thrift Shop” feat. Wanz og “Can’t Hold Us” feat. Ray Dalton.
Siden har han rundet milliarder af streams, toppet hitlister verden over og opbygget en massiv international fanbase. Han bruger sin stemme - både i musikken og udenfor - og har markeret sig som en tydelig stemme i sociale og politiske spørgsmål.
Når Macklemore går på scenen, er det med eksplosiv energi, kæmpe bangers og nærvær, der river publikum med. Det bliver stort, intenst og umuligt at stå stille til. Så du kan allerede nu øve dine shoulder press, så du er klar til en koncert med armene over hovedet. Vi holder os ikke tilbage.