Scene
Bøgescenerne
Showstart
Søndag 13:30
På sin fars vilje, publikums nåde og bandets udelte begejstring er der kærlighed i luften hos MADSEN. Vi er heldigvis ikke færdige med Johnny Madsens musikalske og lyriske univers, for sønnen Rasmus har taget handsken op sammen med nogle af de tungeste musikere i dansk rock.
Sammen med guitaristen Knud Møller, der i tre årtier har været Madsens tro følgesvend, og de andre bandmedlemmer, leverer Rasmus Madsen en imponerende lighed med mesteren selv, så vi heldigvis kan skråle med på “Udenfor Sæsonen”, “Færgemanden”, ”Stjernenat” og alle de andre. Og så endda i hænderne på den retmæssige arving.
Johnny Madsen selv nåede at give bandet sin velsignelse og sagde til Rasmus: ”Det er egentlig vidunderligt at tænke på, at min musik nu skal rejse videre med to af Danmarks næstbedste guitarister”. De familiære stemmebånd fornægter sig ikke, og vi glæder os til at nyde den autentiske rock n’roll fra Thyborøn.