Live Camp
tirsdag 20:00
Det giver meget god mening, når Magnus Münster sammenligner sig med tyren Ferdinand fra Disneys tegnede univers. Ligesom den blide kæmpe besidder Münster masser af styrke og en stor kærlighed for blomster. Hvilket viser sig tydeligt i hans musikalske univers.
Her træder det florale gennem i en fornemmelse for at noget vokser, blomstrer og spirer. Lyden er opbyggende, håbefuld og skaber en fornemmelse for liv i alle former, der strækker sig helt ud til fingerspidserne.
Magnus Münsters poppede musik bærer tydelige præg af at være inspireret af bl.a. Paul McCartney og Harry Stiles. Og når han går på scenen er det med et smil på læben og en god mængde humor, der forstærker fornemmelsen af, at der er mere til den unge musiker, end hvad første øjekast afslører.