Stjernescenen
fredag 21:45
Der er en grund til, at det ikke blev større end ABBA i 1970’erne. Diskoen var på sit højeste, og ud af ingenting kom fire svenskere, der viste, at det havde de fuldstændig styr på. Med megahits som Gimme! Gimme! Gimme!, Money, money, money og Waterloo var der ingen, der kunne stå imod.
Og nu er diskoens natur jo skruet sådan sammen, at den altid vil skabe en perfekt feststemning. Så vi udfordrer jer til at stå imod rytmerne og at lade være med at danse til Dancing Queen, når Mania The ABBA Tribute spiller op til dans.
Det er vildt, det er sexet og det er som taget ud af æraen med trompetbukser, flagrende gevandter og Farah Fawcett-hår. Og så holder det stadig den dag i dag. Mania The ABBA Tribute har spillet over hele verden, og de er det ubetinget bedste ABBA-kopiband derude. Så Take A Chance … og kom og dans og skrål med for pokker.