Scene
Månen
Showstart
Lørdag 22:45
”Hvis der er retfærdighed til, rammer MAS dansk hiphops superliga, inden vi har set os om.” Sådan lød profetien fra Soundvenue tilbage i januar. Og heldigvis har retfærdigheden i den grad indfundet sig. For MAS har nemlig bygget et af de mest ambitiøse projekter i dansk rap: Trilogien om Solen, Månen og Jorden.
Hvor de første udgivelser svævede rundt mellem store eksistentielle temaer, lyset og de stille nattetimer, er han nu landet med fødderne solidt plantet på Jorden. Med Jorden Kalder tager MAS os med ind i en virkelighed, hvor der stadig er plads til at drømme stort. Hans tekster får modspil af et lydbillede, der er både tungt og svævende.
MAS er konceptbevidst og ambitiøs, uden at han mister forbindelsen til sit publikum. Det er gennemført, det er gennemtænkt, og det er leveret af det, anmelderne kalder en af de mest teknisk dygtige rappere, vi har lige nu. Vi glæder os til at få det hele serveret, når MAS går på scenen og viser, hvorfor han er så svær at komme udenom lige nu.