Scene
Månen
Showstart
Torsdag 22:30
Michael Williams er en af de nye stærke stemmer i dansk hiphop. Og med debutalbummet WILLO har han for alvor slået sit navn fast.
Publikumsfavoritten “Hygger mig” og den guldcertificerede single “Nino” har givet Michael Williams en plads på mange playlister. Med over 21 millioner streams og et publikum, der vokser på tværs af platforme, er det tydeligt, at hans musik er landet godt hos folket. Lyden balancerer mellem international trap og en dybt personlig stemme, og det er altid stramt styret i en kunstnerisk helhed.
Kvalitets-hiphoppen er ikke kun noget, der fungerer i studiet hos Williams. Hans første headliner i Lille VEGA blev udsolgt på rekordtid, og live tager han sit kompromisløse univers med sig. Her er showet ikke bare en fest, men handler også om at skabe en æstetisk oplevelse med nærvær og stemning. Glæd dig til at opleve Michael Williams' univers, når han folder sig ud på årets Smukfest.