Mimi Webb

Scene

Bøgescenerne

Showstart

Onsdag 16:30

Udsolgt - venteliste

Vil du have pop? Så lad os skrue op for en af de helt store stemmer! Med Mimi Webb kan du synge med på de store følelser i dramatiske omkvæd. I hendes univers banker hjertet lidt hårdere, for hun har følelserne udenpå, når hun tager os gennem breakup-anthems, tårer på dansegulvet og styrken i at rejse sig igen. Og hun får os alle til at føle det samme gennem hendes genkendelige, sprøde vokal, der kan være både sårbar og himmelstormende.

Den britiske sanger slog igennem med EP’en Seven Shades of Heartbreak og singlerne “Good Without” og “Dumb Love”, der begge ramte toppen af den britiske hitliste. Debutalbummet Amelia fulgte op med hits som “House On Fire”, og siden har hun spillet udsolgte koncerter verden over og optrådt på festivaler som Lollapalooza, Reading og Isle of Wight. Nu er hun aktuel med albummet Confessions, hvor hun synger med bl.a. Meghan Trainor.

Når Mimi Webb går på scenen, mødes de store popmelodier og de nære følelser. Og hun leverer det med en stemme, der går fra det skrøbelige til det eksplosive. Vi glæder os til at mærke hele følelsesregisteret med Mimi Webb.

Hvis du ikk’ kan få nok Mimi Webb