Prisma

Scene

The Hood

Showstart

fredag 14:00

Det kan føles helt ind i sjælen, når søstrene Sigrid og Frida synger om deres egne liv, og den pressede tid som teenager. De to fynboer har fundet den helt rigtige balance, hvor deres elektriske guitarer understøtter deres tostemmige vokal. Resultatet er rock af den melankolske og indadvendte slags.

Den har taget dem vidt allerede, for selvom der endnu ikke er kommet et helt studiealbum, har søstrene i Prisma både spillet på flere danske og internationale festivaler, og det er også blevet til et smut forbi DRs koncertsal.

De har også indtaget radioen, med numre som Seven Greedy Girls, der var den mest spillede sang på P6 Beat i 2021, og Drive, der indtog BBC 6 i en periode hen over sommeren sidste år. Det kan godt være, at Prisma optræder i sort og hvidt, men musikken er fyldt med nuancer, og vi glæder os meget til at opleve melankolikken brede sig i bøgeskoven.

Hvis du ikk’ kan få nok Prisma