Scene
EKKO
Showstart
Torsdag 21:30
Den franske producer RetroVision begyndte som teenager at lægge sine numre ud på nettet. Kort efter fandt de vej til millioner af lyttere, og til USB-mapperne hos nogle af verdens største DJs.
Samarbejdet med Don Diablos Hexagon-label blev en milepæl i karrieren. Her udviklede RetroVision sin signatur-lyd: melodisk future house med klare hooks og stærke drops.
Hans produktioner er ikke bygget op omkring radiohits, men omkring øjeblikket foran scenen. Numre som “Get Down”, “Found You” og “Everybody Goes Like That” er lavet til fællessang, hænderne i vejret og den euforiske festivalstemning. Det er også derfor, han igen og igen får support fra navne som Martin Garrix, Tiësto og Don Diablo. Fordi hans musik virker lige præcis dér, hvor den skal.
RetroVision balancerer nostalgiske house-referencer med en moderne festivallyd. Resultatet er et DJ-set, hvor melodierne sidder fast fra første minut. Kort sagt er RetroVision lyden af en fest, du ikke har lyst til at gå glip af!