Scene
Live Camp
Showstart
tirsdag 19:00
Det er forskellen mellem den danske smålighed og det udanske storhedsvanvid, der gør såforsatan til noget ganske særligt. Manden bag hedder Sofus Bryld, og han fortæller, han ville være produktet af, hvis Robert Smith og Lil Nas X havde adopteret en italiensk dreng og efterladt ham på Vesterbro i 00’erne.
Tilsat store følelser, spaghetti-western-temaer og en baggrund i hiphop, og du har ingredienserne til noget udover det sædvanlige. Med fantasi, bramfri historier, humor og samfundskritik – alt sammen pakket ind i catchy popmelodier med tekster, der vil noget.
Udover at ville være sin generations stemme, vil såforsatan også bringe live-elementerne tilbage i dansk musik. Derfor bliver det en totaloplevelse med sang og musik. Og det skal foregå på de helt høje nagler, for hver koncert er en energiudladning, som i dén grad lever op til navnet.