Scene
EKKO
Showstart
Fredag 16:00
Sebastian Wibe er et af de danske navne, der er blevet stort ude i verden. Når internationale stjerner som David Guetta, Martin Garrix, Tiësto og Oliver Heldens spiller hans musik, er det et tegn på, at noget helt særligt er i gang.
Hans lyd bevæger sig mellem trance og UK-garage. En kombination, han selv kalder Intergalactic UKG. Her smelter hurtige rytmer sammen med klare melodier og skaber et udtryk, der løfter stemningen og går lige i kroppen.
Med over 30 millioner streams og udgivelser på toneangivende pladeselskaber har han allerede opbygget et solidt internationalt publikum. Samtidig har han lavet remixes for Ava Max, Alan Walker og Oliver Heldens. Herhjemme har man kunnet opleve ham på blandt andet Smukfests egen Live Camp med KRAS, samt festivaler som Tinderbox og Distortion.
På scenen er tempoet højt, melodierne store og energien konstant. Det er dansk producerkraft med international rækkevidde. En artist, der er i fuld bevægelse mod næste niveau.