Smag På Dig Selv

Scene

Månen

Showstart

Lørdag 20:45

Udsolgt - venteliste

En trommeslager og to saxofonister. Det er alt, der skal til for at skabe et af de vildeste livebands i Norden.

Siden debuten i 2018 har Smag På Dig Selv sprængt rammerne med deres kompromisløse mix af akustisk techno, rå punkenergi og 90’er-dance. Det er ild i gulvet, sved på panden og et show, der bogstaveligt talt kommer ud over scenen: Et saxofonistisk faceoff blandt publikum, dans, hop og en reel opfordring til råbeterapi er bare lidt af det energiboost, vi glæder os til.

I april 2024 udgav bandet deres debutalbum ’SPDS’ til kritikerroser og en lang række nomineringer til diverse prisoverrækkelser. Deres vilde liveshows blev i 2024 belønnet med en DMA for Årets Nye Livenavn, og de har spillet for udsolgte sale i både Store Vega og på Train.

Hvis du har oplevet SPDS før, har du nok allerede sat kryds ved deres navn på festivalplakaten. Og hvis ikke – så glæder vi os til at opleve et af de helt vilde, nye navne sammen med dig.

Hvis du ikk’ kan få nok Smag På Dig Selv