Snazur

Scene

EKKO

Showstart

Torsdag 20:00

Udsolgt - venteliste

Snazur er et fælles projekt mellem Snavs og Fabian Mazur. To stærke profiler på den danske elektroniske scene, som hver især har opbygget markante karrierer både herhjemme og internationalt.

Fabian Mazur regnes af mange for en af Danmarks mest dygtige producere. Hans produktioner har i årevis cirkuleret langt ud over landets grænser, hvor hans præcise lyd og sans for detaljer har gjort ham til et respekteret navn blandt både artister og branchefolk. Snavs har på sin side skabt sit eget univers med tunge klubtracks og et kompromisløst udtryk, som har samlet millioner af streams og bragt ham ud på scener verden over.

Sammen har de allerede udgivet mere end 20 tracks og rundet over 100 millioner streams på Spotify. I 2026 samler de samarbejdet i projektet Snazur, hvor deres fælles lyd får sit eget navn samtidig med udgivelsen af et fælles album.

Live er Snazur ikke et klassisk back-to-back-set. De har i stedet bygget et format, hvor deres egne produktioner, nye tracks og særlige edits bliver samlet i ét gennemarbejdet show. Her mødes Fabian Mazurs præcision og Snavs’ tunge klubenergi i et set, der er som skabt til scenen.

Hvis du ikk’ kan få nok Snazur