Soleima

Showstart

Søndag

Stadig billetter!

Soleima har smidt fløjlshandskerne og er genopstået som et kompromisløst rockfænomen. Med det massive dobbeltværk Hærværk/Mesterværk folder hun et nyt og mere råt udtryk ud. Her står tunge guitarflader og en rocket lyd som en stærk modpol til hendes rene og karakteristiske vokal. Og det klæder hende. 

Albummet er skabt i tæt samarbejde med Bjarke Niemann, frontmand i Spleen United, og sammen har de fundet frem til en råhed, der har blæst både anmeldere og publikum bagover. Fra de storladne toner i ”Den Udødelige Historie” til den eksplosive energi i ”Vilde Øjne”, der blev kåret til P3’s Uundgåelige, står det klart, at det rockede univers spiller stærkt sammen hendes sprøde stemme. Også singlen ”Sommertid” med Benjamin Hav satte stort aftryk og fik en placering som nummer 25 på Spotifys Top 50.

Anmelderne kalder hendes liveshows en visionær genfødsel, hvor pophistorien møder rockens vildskab. Vi glæder os til at opleve en af tidens mest spændende stemmer i en intens og smuk rockkoncert.

Hvis du ikk’ kan få nok Soleima