SP-Just-Frost

Stjernescenen

onsdag 14:00

Du behøver ikke tage turen over Atlanten for at få et skud lækkert og gennemført musik på creolermanér. For når trioen SP-JUST-FROST går på, er det netop dette mix af jazz, blues, funk, rhythm og rock’n’roll, de går i kødet på. Og det gøres med en ekspertise, der er sjældent set herhjemme.

Men Henrik ”SP” Schou Poulsen, Esben Just og Søren Frost er tre af Danmarks bedste musikere, og i løbet af de sidste 20 år har de udgivet seks albums, et utal af EP’er, singler og mere. Det er dog, når de er live, det virkelig ruller.

Det foregår både på dansk og engelsk, og med numre som Charmetrold og Bryggen, beviser de, at selvom de virkelig har taget New Orleans-musikken til sig, kan de stadig hive den helt hjem på modersmålet.  

Hvis du ikk’ kan få nok SP-Just-Frost