Scene
Bøgescenerne
Showstart
fredag 23:45
Da britpoppen var på sit højeste, og fansene delte sig op mellem Oasis og Blur, skabte Suede musik uden drama, der var noget for alle. Og i modsætning til de fleste andre store navne fra den genre og tid, har de overlevet og producerer stadig musik den dag i dag. Med kun en kort 7-årig pause.
Det seneste album Autofiction er blevet rost til skyerne af anmeldere og fans over hele verden. Frontfiguren, Brett Anderson, har beskrevet det som ”der vi gerne vil være i 2022”. Der er dog mange ligheder med deres debutalbum Suede og efterfølgeren Dog Man Star. Hvilket kun er en styrke.
Dermed er der altså mulighed for både at høre det nye og gamle Suede, når de vender tilbage til bøgeskoven. Setlister fra de sidste koncerter på deres 2022-tour har inkluderet numre fra Autofiction, såvel som Animal Nitrate, Trash og Beautiful Ones.