Scene
EKKO
Showstart
Fredag 17:30
Den hollandske duo Sunnery James & Ryan Marciano har i mange år været blandt de DJs, der virkelig kan løfte en festivalplads. Sammen har de optrådt på nogle af verdens største scener og opbygget et publikum langt ud over hjemlandet.
Deres musik tager udgangspunkt i house, men er tydeligt inspireret af afro- og latinrytmer. Trommer og percussion spiller en central rolle i deres produktioner, og det giver deres lyd en varme og et drive, der hurtigt breder sig foran scenen.
Gennem årene har de samarbejdet med navne som Armin van Buuren, Nicky Romero og Sander van Doorn og optrådt på festivaler som Tomorrowland, Ultra og Creamfields. Samtidig driver de deres eget pladeselskab og radioshow, hvor de præsenterer ny musik fra den scene, de selv er en del af.
Når Sunnery James & Ryan Marciano går på scenen, handler det om rytme og bevægelse. Du kan glæde dig til housemusik med masser af puls og sommerstemning.