Scene
Månen
Showstart
Søndag 17:30
Der er noget ved Svea S, som får tiden til at stå stille. Hun har, hvad hendes producer kalder ”et helt absurd register”. Og du er ikke et sekund i tvivl, når du hører den dybe, magnetiske stemme.
Hun lagde TikTok ned med gennembruddet ”Hey far”, og i duetten ”Mindst Ondt” med Malte Ebert har Svea S igen vist, at hun har hjemmebane i både den intime fortælling og de storladne følelser. I 2025 udgav Svea S hittet ”Olivia For Altid” sammen med Ankerstjerne og Omar, som på knap et halvt år er streamet 4,5 millioner gange. Og på den nye single ”Lyse Nætter” er der skruet op for både de elektroniske beats og nostalgiske følelser.
Svea S fylder skoven med moderne dansk pop, der trækker tråde til klassikerne, men altid med en fræk detalje. Med hendes nye band er der skruet op for energien med plads til også at holde lidt i hånd imens. Vi glæder os til at lade os fange ind af hendes karakteristiske stemme og synge med på ”Hvor solen ik’ skinner”, ”Langt imellem” og alle de andre bangers.