KEDDE

Scene

Teltet

Showstart

torsdag 14:00

KEDDE blev vinderen af Tak Rocks Talentpris, som blev uddelt blandt dette års artister på Live Camp.

Livet kan hurtigt tage en drejning, der kræver at man sætter tempoet op. Det skete for KEDDE, der kun lige havde udgivet sin debutsingle jeg håber, da verden omkring ham ændrede sig. Siden har han været på Danmarkturné med Mekdes og Pil, spillet til Copenhagen Pride og Jelling Festival og jeg håber har været spillet i serien Grænser 3, der har taget Youtube med storm.

KEDDE finder inspirationen hos de skrøbelige mennesker. Hans konservatorieuddannelse giver ham værktøjer til at skabe et lydunivers omkring hans musikalske filosofi, der tager afsæt i hans personlige oplevelser.  

Kombineret med KEDDE kraftfulde stemme, smelter tekster og musik sammen til en oplevelse, der rammer lige i hjertet på godt og ondt. Og selv det hårde, der skærer i hjertet findes skønheden, og det er den, han finder frem, når han går på scenen.

Dommerne til dette års Live Camp sagde om KEDDE:

Her har vi at gøre med en ”fucking performer,” som født til opgaven. Han nød at være på scenen. Et velspillende band og en tight produktion fuldendte oplevelsen. Et uforløst talent med stort udviklingspotentiale. KEDDE er godt i gang med at finde sin egen lyd og sammenholdt med en stærk publikumsinteraktion, får det hans koncert til at virke nærværende. En performer, der hviler i sig selv og bakkes op af et herligt og velspillende band.

Hvis du ikk’ kan få nok KEDDE