Scene
Månen
Showstart
Onsdag 20:15
Fra YouTube til verdens største scener. The Living Tombstone er blevet kaldt internettets største gamingband. Projektet begyndte i 2011, da producer Yoav Landau begyndte at lave musik inspireret af spil og popkultur. Siden blev det til duoen The Living Tombstone (TLT) sammen med vokalist Sam Haft – og i dag har deres sange opnået hundredvis af millioner af streams.
Musikken bevæger sig mellem elektronisk rock, EDM og alternativ pop, hvor pulserende beats møder stærke hooks og tekster fra internetkulturen. Sange som “My Ordinary Life”, “No Mercy” og deres virale Five Nights at Freddy’s-tracks har gjort TLT til kultnavne i både gaming- og musikverdenen. The Living Tombstone står bag musikken til spil som Beat Saber og In Sound Mind – og deres univers spænder langt ud over musikken med animation, karakterer og historiefortælling.
Når The Living Tombstone går på scenen, smelter elektroniske beats, rockenergi og internetkultur sammen i et live-soundtrack til gaminguniverset.