Teltet
torsdag 15:30
Victor Leksell er en af Sveriges hotteste kunstnere lige nu. I januar 2023 blev han tildelt den prestigefyldte livepris "Guldmicken" og "Årets sang" ved P3 Guldgallaen. Prisregnen startede, da han i 2021 samlede tre Grammyer for sit debutalbum "Fånga mig när jag faller". Hovednummeret på albummet, "Svag", har slået streamingrekorder mange gange og er til dato den mest streamede sang på svensk nogensinde, selv i nabolandet Norge.
Den seneste single "Nätterna i Göteborg" har ligget solidt i Spotify top 50, som længe har været toppet af collab-singlen "Din låt" med Einar. Sidste år tog Victor på en storslået nordisk turné med over 25 stop og i løbet af sommeren 2023 venter en koncert på Smukfest!