Med Zar Paulo er du garanteret en oplevelse, der både byder på ekstraordinær scenepræstation, utroligt nærvær og lydlig tungeslasker af bandets fængende synth-pop-rock. Der er en humor og en dybde i deres tekster som fx i ’Klap for Fædrelandet’, som man ikke kan undgå at blive draget af.
Zar Paulo består af Emil Vammen (vokal), Johan Horsmans (guitar), Tobias Schou (trommer), Martin Kleberg (keyboard) og Anton Breinbjerg (bas). De har kendt hinanden siden efterskolen, hvor de fandt fællesskab i at skille sig ud. I april 2023 udgav bandet deres debutalbum ’Elendig Software’, som høstede varme anmeldelser fra flere toneangivende medier.
I 2025 udgav de den længe ventede single ‘We Are One’, og i foråret 2026 spiller de deres hidtil største headliner-shows i Århus og København. Kom i skoven og oplev den musikalske naturkraft, Zar Paulo.