/media/7714/jada.png

Jada

Spilledag TBA

"Danmarks næste verdensstjerne? Jada!"

Sådan lød overskriften fra Gaffa om Jada på hendes turnéstart i 2019 - en turné der i den grad cementerede den unge stjerne som et af de skarpeste liveacts på den danske scene.

Jada har på kort tid vokset til at blive et meget lovende navn på danske musikscene. Hun har formået at tryllebinde både de danske og udenlandske anmeldere, medier og fans med sit personlige og ærlige univers – et univers der bryder med de klassiske skabeloner, og som er med til at skubbe til både grænser, genre og tendenser. 

På trods af coronaens jerngreb om kulturen, har Jada alligevel formået at holde sit kunstnerliv kørende - og mere til. Hun var den helt store prisvinder ved årets udgave af P3 Guld, hvor hun løb med aftenens hovedpris, P3 Prisen og P3 Lytterhittet "Nudes" der i skrivende stund har mere end 5 millioner afspilninger på Spotify.

Jadas efterårssingle ’On Me’ fortsætter hendes nye kapitel, der følger op på hendes sidste år, hvor hun har vundet ikke mindre end 10 priser, været på en stor anmelderrost Danmarksturne – med bl.a. tre udsolgte Store VEGA koncerter, udgivet det anmelderroste debutalbum ’I Cry A Lot’ og har bevist, at hun er en af de mest interessante artister vi længe har set. En ekstraordinær rejse båret af mod, hårdt arbejde, ærlighed og ikke mindst et usædvanligt talent, der kan tage Jada hele vejen udover Danmarks grænser. 

Se kontaktoplysninger