/media/8390/jada_banner.png

Jada

Spilledag TBA

Jada er på kort tid vokset til at være det mest lovende navn på den danske musikscene og har betaget både danske og udenlandske anmeldere, medier og fans med sit personlige og ærlige univers - et univers, der bryder med de klassiske skabeloner, og som kan være med til at skubbe både grænser, genrer og trends.

Jada har været på en lang rejse, hvor mod, tillid og ærlighed har været blandt de afgørende elementer for hele processen. I 2018 udgav hun sin anmelderroste debutsingle ‘Keep Cool’ og i 2019 vandt hun sin første pris: P3-talentprisen ved P3 Guld. Siden da har Jada vundet ikke mindre end 13 priser for sit unikke talent og sin musik. Hendes seneste sejre tæller hovedprisen P3 Prisen, Årets nummer 'Nudes' på P3 Guld og bedste live-act ved Danish Music Awards.

Jada har allerede bevist sit unikke potentiale på sit hjemmemarked og er blevet det absolut mest lovende navn på Dansk musikscene – en kunstner, der virkelig har potentialet til at krydse grænser og blive den næste store nordiske kunstner i MØ og Lukas Grahams fodspor. En kunstner med et råt naturtalent, hvor hendes autenticitet og ærlighed allerede havde gjort hende til et forbillede og en inspiration for en hel generation.

Gaffa skriver i deres anmeldelse af Jadas seneste koncert i K.B. Hallen:

"Hun har en spilleglæde, der ikke er til at tage fejl af, og uanset hvor mange koncerter hun giver, føles hun oprigtigt overvældet over al den støtte, publikum udviser hende. 

Jada mindede under sin K.B. Hallen-koncert flere steder om Beyoncé. Det er ikke en sammenligning, man har lyst til at vække, med mindre man har fuldkommen styr på sit shit – og det havde Jada afgjort, da hun udstyret med en imponerende vokal, kommanderende scenetække og en imponerende produktion løftede sine popsange til nye højder."

Vi glæder os helt enormt til at byde den fabelagtige sangerinde velkommen i Bøgeskoven til august! 

Se kontaktoplysninger