FriHeden

Tril på Smukfest med din egen bolig

Som beboer på FriHeden er I alle fælles om at have jeres egen bolig på hjul med, så dine naboer er også selv i enten autocamper, camplet eller campingvogn. Området ligger syd for KærligHeden, og skal du taste koordinater ind, kan du bare skrive Horsensvej 32, så kommer du på FriHeden. FriHeden er lige så velforberedt som dig og din tjekkede overnatning - området byder på madboder, bar og gode bad- og toiletfaciliteter. Vi sørger selvfølgelig for, at der er vandposter, så du kan fylde vand på systemet til dit hjem på hjul. Hvis du vil ind til festen i bøgeskoven eller hjem til det rullende hus, kører vores skønne shuttlebusser i pendulfart hvert 10. til 15. minut til og fra FriHeden. Musikken kan du også sagtens tage med på FriHeden, så længe du holder lydniveauet lavt 24-08.  

Du kan ankomme med din vogn til FriHeden allerede den 1. og 2. august, men først blive boende fra d. 4. august.

FriHeden er for alle jer med campingvogne, campletter og autocampere. Det bliver muligt at tilkøbe plads til karetten på Smukshoppen den 4. februar 2025, hvor du også kan læse meget mere om området. 

Sådan kan du bo på FriHeden

Se campingområderne på et kort

Følg med for mere
Smukfest - All rights reserved