Og inden vi kommer alt for godt i gang, så er vi og har altid været bevidste om, at der ikke er noget super bæredygtigt over at samle titusindvis af mennesker til et festmekka med flis, fadøl og musik fra kunstnere, der transporteres fra forskellige dele af verden – i hvert fald ikke den miljømæssige slags. Men vi gør, hvad vi kan.
Hvad Smukfest ikke kan lykkes med på miljøsiden, kommer til gengæld igen på den sociale bæredygtighed. Festivalen har en evne til at skabe menneskeligt samvær og medmenneskelig energi, der varer langt ud over festivaldagene og giver ekstra kræfter tilbage i dagligdagen, og det tanker op på den sociale bæredygtighed for både vores gæster, medhjælpere og de mennesker, der modtager en del af vores overskudsenergi.
Hos Smukfest arbejder vi med alle bæredygtighedens tre ben – social, økonomisk og miljømæssig.
Som non-profit forening er de to første blandt de grundsten, vores festivalklub er bygget på. Den grønne bæredygtighed er umiddelbart ikke helt lige så oplagt for festivaler som os, men vi har så afgjort også fokus på at gøre, hvad vi kan på den konto. Vi afholder jo trods alt fest i et stykke af Danmarks allersmukkeste natur, og det har vi i sinde at bevare sådan.
Skanderborg Festivalklub, som er foreningen bag Smukfest, arbejder efter følgende bæredygtige ambitioner:
Siden 2012 har foreningen arbejdet mere målrettet med den miljømæssige bæredygtighed på Smukfest. Her nedsatte man et udvalg, Grøn Stue, bestående af både ansatte og frivillige medhjælpere. Formålet med udvalget var at etablere ressourcevenlige tiltag på Smukfest, først og fremmest med fokus på at genanvende mere af festivalens affald. Det lykkedes ved første indsats at reducere mængden af afleveret affald til festivalens samarbejdspartner, RenoSyd, med 20% – og dét var noget, der gav blod på tanden.
Udvalget har siden skiftet navn til Bæredygtighedsgruppen, men formatet og formålet er stadig det samme – og tiltagene, de er blevet mange flere. Bæredygtighedsgruppen er i dag en bred sammensætning af folk med både faglighed og nysgerrighed på bæredygtighed. Gruppen drives primært af frivillige kræfter, mens flere i gruppen er fastansatte på festivalkontoret og repræsenterer en bred palette af festivalens områder. Alt lige fra bardrift til kommunikation, camping til merchandise og alt derimellem sidder med i gruppen, så vi kan sikre, at foreningen er opmærksom på bæredygtighed hele vejen rundt.
Vi arbejder ud fra og udarbejder blandt andet følgende materiale i forbindelse med bæredygtighed:
At være samarbejdspartner på Smukfest, eller Legekammerat som vi kalder det i Skanderborg, handler om, at man er med til at gøre oplevelse som gæst i bøgeskoven en anelse sjovere – og i løbet af de senere år også mere bæredygtig.
Her præsenterer vi stolt udvalgte Legekammerater, som vi samarbejder med omkring forskellige bæredygtige initiativer på Smukfest.
Royal Beer
Royal Unibrew er Smukfest ældste og største legekammerat, som har været med fra første festival i 1980. Royal Unibrew giver os en hjælpende hånd i forhold til at affaldssortere på festivalpladsen, så vi hele tiden optimerer vores ressourceforbrug og sorterer mere og i flere fraktioner. Derudover donerer Royal Unibrew også 2 kroner pr. solgt liter fadøl på Smukfest til Smukfonden.
AURA Energi
AURA Energi sætter strøm til festen. Som officiel energi-legekammerat skaber AURA sammen med Smukfest, bæredygtige energiløsninger til glæde for gæsterne og miljøet, og så stiller de elbiler til rådighed for vores frivillige elektrikere, så de kan komme gnidningsfrit fra A til B, når der skal laves strøm i skoven.
Grundfos
Mød Grundfos ved Danmarks største vandhane på KærligHeden, eller tank vand fra en af de mange vandposter med rent drikkevand rundt omkring på festivalpladsen. Du har mulighed for at komme af med vandet på Sø-toilettet ved søen, hvor du kan opleve pumper fra Grundfos sørge for, at skidtet ikke ender i de smukke opgivelser.
Grundfos er på Smukfest for at slå et slag for FNs målsætning om at give alle mennesker adgang til rent vand og sanitet.
STARK
På Smukfest betyder det meget, at vi bygger bæredygtigt og klogt, og det ved vores gode legekammerat STARK én ting eller to om. Derfor samarbejder vi tæt med STARK om at genbruge så meget træ som muligt til næste års Smukfest – og sørme om de så ikke også sælger det overskudstræ, der ikke kan vente et år på at blive brugt, i deres trælast i Skanderborg. Senest donerede de også pengene fra salget til Smukfonden. Det er dobbelt op på overskudsenergi!
DCC Energi
Der skal strøm til at skabe Smukfest, og med en festival, der foregår i en bøgeskov, er der ikke fast strøm, og vi har derfor brug for generatorer. Det er ikke det mest bæredygtige, men vi samarbejder med DCC Energi om at benytte det bedste alternativ – nemlig det biobasere-de HVO 100Bio. Det forbrænder renere end diesel og udleder derfor færre skadelige stoffer - til gavn for nærmiljøet. Derudover har HVO den store fordel, at det samlede CO2 aftryk er op til 90 % lavere end ved brug af diesel, fordi det er fremstillet af 100 % biomasse - typisk af brugt madolie.